Arbejdsmarkedspolitik

Redegør for de forskellige arbejdsmarkedspolitikker som føres i Europa

I Europa føres der 4 slags arbejdsmarkedspolitik;

Ø  Flexicurity

Ø  Den sydeuropæiske

Ø  Den angelsaksiske

Ø  Den centraleuropæiske

Danmarks arbejdsmarked er meget fleksibelt og kombineret med gunstige dagpengeregler Danmarks arbejdsmarkedspolitik kaldes flexicurity, som kommer af de to engelske ord flexibility og social security. Flexicurity modellen har vakt stor interesse i andre lande, da de føre en anderledes arbejdsmarkedspolitik.

I lande som Frankrig, Italien, Spanien og Grækenland benytter man sig af en arbejdsmarkedspolitik kaldet den sydeuropæiske model. De karakteristiske træk ved denne model er blandt andet gennemsnitlig kompensationsgrad, stramme rådighedskrav, passiv arbejdsmarkedspolitik og høj job beskyttelse.

Den angelsaksiske model bliver benyttet af lande som Storbritannien og Irland. De karakteristiske for den angelsaksiske model er lav kompensationsgrad, lempelige rådighedskrav, varierende arbejdsmarkedspolitik og begrænset job beskyttelse.

I lande som Belgien, Tyskland og Finland benytter man sig af den centraleuropæiske model. Der er de karakteristiske træk varierende kompensationsgrad, varierende krav til rådighed, passiv arbejdsmarkedspolitik, høj job beskyttelse.

Analyser hvilken betydning indvandrere har for arbejdsmarkedspolitikken i Danmark

Indvandrer er  ikke altid blevet opfattet lige positivt og Danskerne opfatter dem som en trussel. Mennesket har brug for at identificere sig med en gruppe og forsvare denne identitet mod udefrakommende som indvandrer. Man opfatter altså indvandrer som en trussel og som en del af ude gruppen og se dem derfor i et negativt lys, hvor indgruppen som man har identificeret sig med tildeles positive egenskaber.

Det er dokumenteret at mange af de negative holdninger til udlændinge skyldes vores frygt for at de udefrakommende kommer og tager vores job og fordommene om at indvandrere misbruger velfærdssystemet. De mest interessante resultater fra undersøgelsen som er nogen af grundende for folks negative holdninger mod indvandrere viste at et menneskes økonomiske situation betød en stor del i forhold til deres syn på indvandrer. Resultaterne viste at hvis man sidder i en usikker situation er man mere tilbøjelig til at have en negativ holdning om dem lige således betyder uddannelse meget, da en person med lavere uddannelse igen ser dem som en trussel og derved har en negativ holdning til dem. Det er ikke kun en enkelt persons situation som påvirker holdningerne. Der er også flere eksterne forhold der spiller en rolle. Dette kan fx være perioder med høj arbejdsløshed eller økonomisk krise i et land, da dette også medføre at folk føler sig mere truet og derved opfatter indvandrerne som noget negativt. Men hvilken betydning har indvandrere for arbejdsmarkedspolitikken  i Danmark? En artikel fra 2013 har vist, at politik og spiller en stor rolle når det kommer til personers holdninger. Arbejdsmarkedspolitikken regulerer adgangen til jobs ligeså vel som den bestemmer arbejdsgiveres rettigheder og pligter. Dertil har arbejdsmarkedspolitikken også stor indflydelse på og særlige regler for, hvilke typer af jobs immigranter har adgang til og under hvilke vilkår. I nogen lande hvor de føre meget åben politik har indvandrere på lige fod med alle andre adgang til alle typer af jobs hvor derimod nogen lande med mere restriktive regler fx. kun ansætter en immigrant hvis ikke der er ledig hjemlig arbejdskraft. Den første regel forhindre indvandrernes mulighed for at integrere sig og det at blive selvforsørgende medlemmer af samfundet. Det påvirker derfor indirekte den generelle offentlige opfattelse af indvandrere.  Det er dog ikke kun politikken alene der kan påvirke vores opfattelser, men indirekte, da vi konstant høre om politik gennem massemedier, parlamenter og meget mere. Politik påvirker således borgernes opfattelser via den offentlige diskurs.   

      Vurder om Rina Ronja Kari’s udsagn om det danske dagpengesystem i forhold til et fælles europæisk dagpengesystem er velbegrundet.