Redegør
for de forskellige arbejdsmarkedspolitikker som føres i Europa
I Europa føres der 4 slags
arbejdsmarkedspolitik;
Ø
Flexicurity
Ø
Den sydeuropæiske
Ø
Den angelsaksiske
Ø
Den centraleuropæiske
Danmarks arbejdsmarked er meget fleksibelt
og kombineret med gunstige dagpengeregler Danmarks arbejdsmarkedspolitik kaldes
flexicurity, som kommer af de to engelske ord flexibility og social security. Flexicurity
modellen har vakt stor interesse i andre lande, da de føre en anderledes
arbejdsmarkedspolitik.
I lande som Frankrig, Italien, Spanien og
Grækenland benytter man sig af en arbejdsmarkedspolitik kaldet den
sydeuropæiske model. De karakteristiske træk ved denne model er blandt andet
gennemsnitlig kompensationsgrad, stramme rådighedskrav, passiv
arbejdsmarkedspolitik og høj job beskyttelse.
Den angelsaksiske model bliver benyttet af
lande som Storbritannien og Irland. De karakteristiske for den angelsaksiske
model er lav kompensationsgrad, lempelige rådighedskrav, varierende
arbejdsmarkedspolitik og begrænset job beskyttelse.
I lande som Belgien, Tyskland og Finland
benytter man sig af den centraleuropæiske model. Der er de karakteristiske træk
varierende kompensationsgrad, varierende krav til rådighed, passiv
arbejdsmarkedspolitik, høj job beskyttelse.
Analyser
hvilken betydning indvandrere har for arbejdsmarkedspolitikken i Danmark
Indvandrer
er ikke altid blevet opfattet lige
positivt og Danskerne opfatter dem som en trussel. Mennesket har brug for at
identificere sig med en gruppe og forsvare denne identitet mod udefrakommende
som indvandrer. Man opfatter altså indvandrer som en trussel og som en del af
ude gruppen og se dem derfor i et negativt lys, hvor indgruppen som man har identificeret
sig med tildeles positive egenskaber.
Det er
dokumenteret at mange af de negative holdninger til udlændinge skyldes vores
frygt for at de udefrakommende kommer og tager vores job og fordommene om at indvandrere
misbruger velfærdssystemet. De mest interessante resultater fra undersøgelsen
som er nogen af grundende for folks negative holdninger mod indvandrere viste
at et menneskes økonomiske situation betød en stor del i forhold til deres syn
på indvandrer. Resultaterne viste at hvis man sidder i en usikker situation er
man mere tilbøjelig til at have en negativ holdning om dem lige således betyder
uddannelse meget, da en person med lavere uddannelse igen ser dem som en
trussel og derved har en negativ holdning til dem. Det er ikke kun en enkelt
persons situation som påvirker holdningerne. Der er også flere eksterne forhold
der spiller en rolle. Dette kan fx være perioder med høj arbejdsløshed eller
økonomisk krise i et land, da dette også medføre at folk føler sig mere truet
og derved opfatter indvandrerne som noget negativt. Men hvilken betydning har indvandrere
for arbejdsmarkedspolitikken i Danmark?
En artikel fra 2013 har vist, at politik og spiller en stor rolle når det
kommer til personers holdninger. Arbejdsmarkedspolitikken regulerer adgangen
til jobs ligeså vel som den bestemmer arbejdsgiveres rettigheder og pligter.
Dertil har arbejdsmarkedspolitikken også stor indflydelse på og særlige regler
for, hvilke typer af jobs immigranter har adgang til og under hvilke vilkår. I
nogen lande hvor de føre meget åben politik har indvandrere på lige fod med
alle andre adgang til alle typer af jobs hvor derimod nogen lande med mere
restriktive regler fx. kun ansætter en immigrant hvis ikke der er ledig hjemlig
arbejdskraft. Den første regel forhindre indvandrernes mulighed for at
integrere sig og det at blive selvforsørgende medlemmer af samfundet. Det påvirker
derfor indirekte den generelle offentlige opfattelse af indvandrere. Det er dog ikke kun politikken alene der kan
påvirke vores opfattelser, men indirekte, da vi konstant høre om politik gennem
massemedier, parlamenter og meget mere. Politik påvirker således borgernes
opfattelser via den offentlige diskurs.
Vurder om Rina Ronja Kari’s udsagn om det danske
dagpengesystem i forhold til et fælles europæisk dagpengesystem er velbegrundet.
